EN BL MST SPRANG UD!
I anledning af AK 73's 31-års fødselsdag d. 29. maj 2004 blev bogen "En blomst sprang ud" udgivet. Første eksemplar blev overrakt til Sydafrikas ambassadør i Danmark, Stephen Pandula Gawe, som ved samme lejlighed tog et eksemplar med til Nelson Mandela.
AK 73's historie startede nemlig med kampen mod apartheid! Bogen udkommer på 10-året for indførelse af demokrati i Sydafrika.
Bogen fortæller klubbens historie fra den dramatiske dannelse på baggrund af afstandtagen til apartheid og frem til i dag, krydret med beretninger fra nuværende og tidligere medlemmer, historier fra løb, fester og andre arrangementer samt meget andet. Bogen vil blive uddelt gratis til alle nuværende medlemmer af AK 73 og personer, der har bidraget med indlæg til bogen. Andre interesserede vil kunne købe et eksemplar for 50 kr.
"En blomst sprang ud"
1. udgave 2004, 179 sider.
Redaktion: Peter Bistrup, Per Kold Larsen og Morten Lasse Møller
Opsætning og layout: Dorthe Boye
ISBN 87-9900-92-1-8
Pris: 50,- kr
Læs bogen on-line (5 MB).
For at læse bogen on-line, skal du have Acrobat Reader installeret.
|