Træningstider

Vi træner hele året rundt tirsdag, torsdag og ind i mellem også om lørdagen. Vi starter og slutter altid i Idrætshuset på Østerbro Stadion, i hallens venstre side. Løbetræningen varer ca. 1-1½ time og foregår på varierede ruter.

 

Hver tirsdag kl. 17.30

Intervaltræning* med træner Henrik Pedersen
Jeg har i 5 år været løbetræner for studerende i USG og har gennemført DGI's løbetræneruddannelse. I forhold til egen løbeerfaring har jeg tidligere i en årrække løbet sprint, men har de seneste år dyrket udholdenhedsidræt, herunder triathlon. Jeg underviser til daglig i idrætsfysiologi og fysisk aktivitet. 
 
Hver torsdag kl. 17.30
 
AKROSS: Kombineret løb/crossgym træning v/Jan K. Madsen
Træningen foregår i Fælledparken og der løbes typisk en kort opvarmning, hvorefter der laves en serie korte-mellemlange (100-600m) intervaller med indlagte styrketræningsøvelser. Samlet løbedistance 4-6km. Træningstid 1 time. Denne træningsform hjælper dig til at opnå bedre løberesultater og giver dig generelt øget fysisk styrke. Træningen planlægges så vidt muligt så individuelle forskelle udlignes og de fleste uanset niveau vil få noget ud af at deltage. Som alle ved kan vejret drille af og til og må du forvente, at du kan blive våd og få noget mudder på tøjet når det er fugtigt i vejret :-)
 
Lørdagstræning annonceres løbende på hjemmesiden og/eller på AK73's Facebookside.
 

* Intervaltræningdækker over intensiv træning, der øger din generelle løbehastighed og giver dig overskud som løber.Alle kan deltage i intervaltræningen, da det er stationsbaseret træning (start/slut samme sted), og der tages hensyn til niveauforskelle via intervallernes længde. Intervaltræningen indledes og afsluttes altid med en grundig op-/ og nedvarmning i form af 1-3 km roligt løb. Nogle dage løber vi intervaller på bane og andre gange i parkerne. Vi veksler imellem kortere og længere intervaller fra gang til gang efter trænerens kyndige vejledning.