Træningstider

Vi træner hele året rundt tirsdag, torsdag og lørdag, og vi starter og slutter altid i Idrætshuset på Østerbro Stadion, i hallens venstre side. Løbetræningen varer ca. 1-1½ time og foregår på varierede ruter.

 

Hver tirsdag kl. 17.10: 

Intervaltræning* med træner Henrik Pedersen
Jeg har i 5 år været løbetræner for studerende i USG og har gennemført DGI's løbetræneruddannelse. I forhold til egen løbeerfaring har jeg tidligere i en årrække løbet sprint, men har de seneste år dyrket udholdenhedsidræt, herunder triathlon. Jeg underviser til daglig i idrætsfysiologi og fysisk aktivitet. 
 
Hver torsdag kl. 17.10: 
 
Specialtræning* med træner Karl-Åge Søltoft
 
 
 
Hver lørdag kl. 09.00: 
 

Åben træning/The Breakfast Club"* med tovholder-teamet

 

* Intervaltræning dækker over intensiv træning, der øger din generelle løbehastighed og giver dig overskud som løber. Alle kan deltage i intervaltræningen, da det er stationsbaseret træning (start/slut samme sted), og der tages hensyn til niveauforskelle via intervallernes længde. Intervaltræningen indledes og afsluttes altid med en grundig op-/ og nedvarmning i form af 1-3 km roligt løb. Nogle dage løber vi intervaller på bane og andre gange i parkerne. Vi veksler imellem kortere og længere intervaller fra gang til gang efter trænerens kyndige vejledning.
 
 
* Specialtræning dækker over særligt tilrettelagt træning, som fokuserer på et specifikt element i løbetræningen. I perioder er der fokus på iltoptag, i perioder på udholdenhed og i andre perioder på løbeteknik m.m. Alle kan være med i specialtræningen, som er tilrettelagt til at favne klubbens løbere på tværs af tempo og niveau. Det aktuelle fokus vælges af vores træner og fremgår af træningskalenderen. 
 
 
* Åben træning/Breakfast Club. Hver lørdag kl. 9 afholder vi åben træning. Det vil sige, at træningen er åben for såvel medlemmer som ikke medlemmer. 
Med udgangspunkt fra Idrætshuset på Østerbro stadion med en af byens parker som mål. Her gennemfører vi fartlege, bakketræning og andre former for afvekslende træning. Vi slutter træningen af i KIFs klubhus ved stadion, hvor vi hygger os med kaffe og morgenmad. Alle kan være med.